Hvorfor STANDOUTMEDIA?

New media SPECIALISTS
Vi hyrer kun de bedste specialister med en dokumenteret portefølje


GLOBALT VIRKE
Vi dækker 43 lande


Få styr på din online strategi
Søgemaskine optimering, Google Adwords, Sociale medier, Blogs, Google Maps.
 

STANDOUT dagbog

København, den 9.12.2009 

Nordic Media Group A/S gennemfører købet af STANDOUTMEDIA 

Som et resultat af forhandlinger initieret primo 2009 blev Nordic Media Group A/S og STANDOUTMEDIA i dag enige om de endelige betingelser for at overtagelse af aktiviteter i STANDOUTMEDIA.

Handlen indebærer at alle vigtige medarbejdere - ialt 11 funktionærer overgår til Nordic Media Group A/S som herefter har registreret STANDOUTMEDIA A/S som binavn. STANDOUTMEDIA A...

 
 

Arkiv

 

Google henter halv milliard i Danmark


Den danske omsætning af annoncer på nettet er kraftigt stigende. En stor del af pengene går til Google.


Googles danske datterselskab offentliggjorde forleden sit lovpligtige årsregnskab for 2007. Her kan man læse, at firmaet tjente 1,3 millioner kroner ud af en omsætning på 27 millioner kroner. Dette er ikke helesandheden; Som for mange multinationale selskabers vedkommende er tallene nemlig langt fra dækkende - men det kan man råde bod på ved at gå til andre kilder.

Den reelle omsætning, som Google henter hjem i Danmark, kan findes hos FDIM - Foreningen af Internet Medier. Her har man opgjort den samlede mængde annoncekroner, som i 2007 blev brugt på danske internetsites, ved at bruge indrapporterede tal fra mediabureauerne samt estimater. Godt en femtedel - nemlig 548 millioner kroner, - af det samlede danske annonceomsætning på internettet på 2,5 milliarder kroner, blev sidste år brugt på søgeordsannoncer.

Google hapser mellem 90 og 93 procent af alle de søgeordsannoncer, som danske firmaer indrykker, oplyser flere kilder i reklamebranchen til ComON.

Tager man udgangspunkt i en markedsandel på 90 procent, så bliver Googles omsætning på søgeorsannoncer på 493 millioner kroner for 2007.

Meget tyder på, at Googles andel af de samlede internetannoncer vil blive endnu større i løbet af i år. Bannerannoncer tegnedes sig i 2007 for 752 millioner kroner og udviste en større vækst end søgeordsannoncer.

FDIM har tidligere meldt ud, at man forventede større vækst i søgeordsannoncer end på bannerannoncer, men det var altså ikke tilfældet sidste år.

Den vækstmæssige overhaling, som kan give Google en relativt større del af det danske annoncemarked, kommer dog sandsynligvis i år, siger formanden for FDIM, Christian Peytz.

Han forklarer, at det var takket være særlige brancheforhold, at bannerområdet opnåede en ekstraordinær stigning sidste år Omsætningsmæssigt mener han dog ikke, at søgeordannoncerne vil overhale bannerannoncerne – endnu. Der synes dog at være tydelige tegn på, at det er den vej, tingene går.

I det seneste Mediaindex, som udarbejdes af brancheforenigen for reklamebureauer, DRRB, kan man læse, at omsætningen af annoncer på nettet stadig udviser stor vækst. Men hovedparten af væksten kommer Google til gode, vurderer Ulrik Thasen, der er direktør for mediabureauet Mediacom.

”Den helt store vækst på det digitale marked oplever vi i øjeblikket i søgeord. Derfor går en stor del af væksten udenom de danske aktører. Pengene tilfalder primært Google,” sagde han for nylig til Jyllands-Posten. Med den stigende popularitet svinger de dyreste søgeord sig helt op på 30 kroner pr. klik, oplyses det hos Standoutmedia, der som reklamebureau har specialiseret sig i søgeordsmarkedet.

”Søgeord, der er dyre lige nu, er ord som ”lån”, ”rejser”, flybillet”, ”hotel”, bredbånd”, ”hosting” og ”coaching. De svinger mellem 15 og 30 kroner pr. klik,” fortæller Mads, web-specialist på Standoutmedia.

Pengene går blandt andet til gode lønninger for Google medarbejdere. Af selskabets danske regnskab fremgår det, at de 15 personer, der var beskæftiget i 2007, i alt fik 17,4 millioner kroner i løn.

Google, hvis motto lyder ”Do no evil” har i øvrigt tilsyneladende valgt at se stort på den danske lovgivning.

”Uden at det har påvirket vores konklusion skal vi oplyse, at selskabet ikke har overholdt bogføringslovgivningens krav om, at regsnskabsmaterilaet skal opbevares i Danmark,” skriver revisorerene i Googles regnskab. Selskabets ledelse kan ifølge samme revisorer ifalde ansvar for overtrædelse af bogføringslovgivningen.

(Kilde Comon, torsdag 3. juli 2008)

Læs artiklen på ComON